Risotto
Updated: 09/26/2012 10:35 AM


Skift rejer ud med kylling, ærter med grønne asparges eller nøjes med en hulens masse svampe, mulighederne er mange.


Til 4 personer:

2-3 skalotteløg (bedst smag) eller i mangel 1 stort almindeligt løg
250 g risottoris
1dl Noilly Prat (eller anden lys vermouth)
5-8 dl grøntsagsbouillion
Et pænt stykke revent parmesan (som du river selv!) eller parmiggiano
Olie og smør
2 poser tigerrejer (pil halerne af, de er triste at sidde og fedte med, med ris på)
Friske bælgede ærter, et par gode håndfulde og/el. brune champignon, 1 bakke
Et par skefulde god olie og en klat smør varmes, ikke brunes!
Ned med løgene og lad dem klare i et par minutter.
Samme vej med risen, også et par minutter.
Når risen bliver lidt ” gennemsigtig” hældes vermouth ved, 2 min til…
Herefter grøntsagsboullion, lidt ad gangen, småkoger alt ialt ca. 18 min til risen er mør…
Hvis man bruger svampe skal de være med i gryden de sidste 3-4 min.
Rejerne kommes i de sidste par minutter, så de varmes godt igennem.
Så er det i med den revne parmesan og til sidst de friske ærter, som skal blive ved med at være friske!!!
Server straks, gerne i en varm tallerken med friske ærter på toppen.
Lidt gremolata (hakket persille med reven økologisk citronskal) er også godt på toppen!!
PS: hvis du bruger rå tigerrejer (de grå) må du lige stege dem lidt på en pande først.
Velbekomme.

http://emilysalomon.dk/2011/06/risotto/

Url to this pages:
http://nade.dk/web/nade/site.nsf/FramesetHP?readform&wmain=files/Risotto