Sunde Choko Pandekager
Updated: 01/05/2016 03:42 PM

Hentet fra http://malenemandrup.dk

Jeg elsker de morgener, hvor man har god tid og rigtig kan kredse om sin morgenmad. Det havde jeg imorges, hvilket resulterede i disse lækre og SUNDE pandekager. Ja, du hørte rigtigt!! Pandekagerne er nemlig kun lavet af sunde ingredienser og så smager de virkelig himmelsk – total win win!

OPSKRIFT – Sunde choko pandekager (2 pers.):
1 moden banan, 2 æg, 2 dl havregryn, 2 spsk skyr, 1,5 spsk raw kakao pulver, 1/4 tsk bagepulver, kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

  • Tilføj alle ingredienserne til en blender eller foodprocessor, og blend indtil du opnår en flydende og glat konsistens.
  • Pandekagerne steges på en varm pande med kokosolie. Det kan anbefales at lave dem små, da de derved er nemmere at vende.
  • Jeg serverede pandekagerne med banan, friske hindbær, hakkede mandler og sund chokoladesauce (1 spsk smeltet kokosolie, 1 spsk kakaopulver og 1/2 spsk akacie honning). Så lækkert!

Url to this pages:
http://nade.dk/web/nade/site.nsf/FramesetHP?readform&wmain=files/Sunde_Choko_Pandekager