Artikel fra http://www.dacor.dk/Artikler/Objektiverne.asp

Linsen, eller objektivet, er det brilleglas, vi sender vores lys igennem, og den har langt større betydning for resultatet end selve det kamera, som folk ellers bruger så meget tid på at vælge. Resultatet er desværre, at netop objektivet får en meget stedmoderlig behandling, og folk tager bare det, der ligesom fulgte med kameraet, da de kiggede på det. Sludder, for der er meget mere i optik end laveste fællesnævner, og, skal ret være ret, burde man faktisk starte med at vælge optikken, og så først bagefter vælge den kasse, der holder filmen.

En linses brændvidde siger noget om, hvor meget den forstørrer eller formindsker. 50 mm er neutralpunktet, og alt under formindsker - dem kalder vi for vidvinkel, og de er geniale til billeder af motiver, der er tæt på, mens de modsatte (> 50 mm) forstørrer og kaldes tele. Det er dem, vi alle gerne vil have med, når vi på 700 meters afstand ser safariens eneste løve.

Fedt objektiv til indendørs brug og markedspladser: 28 mm vidvinkel.

En anden faktor at skulle tænke over er "dybdeskarphed". En stor dybdeskarphed vil sige, at ikke bare det, man aktuelt fokuserer på, bliver knivskarpt, men også det et par meter foran og bagved. Omvendt betyder en ringe dybdeskarphed, at det, man har fokuseret på, bliver knivskarpt, mens resten (foran og bagved) er lige så uskarpt som verden set gennem en tung londontåge.

Hvor dybdeskarpt, ens billede bliver, afhænger af det hul, vi sender lys gennem, nemlig objektivets blænde. Et meget lille blændehul giver alt andet lige en stor dybdeskarphed i billedet, mens et stort hul giver et billede med ringere dybdeskarphed. Generelt har vidvinkelobjektiver (under 50 mm) stor dybdeskarphed, mens telelinser er dårligere ringere. Blændeåbningen beskrives oftest med et f-nummer, hvor en f2,8 angiver en stor åbning, mens en f11 er et meget lille hul. Højt nummer er altså noget forvirrende et lille hul, hvilket igen giver stor dybdeskarphed. Disse f-numre er diameterrelaterede, og en fordobling af nummeret (fra f.eks. 2,8 til 5,6 eller fra 5,6 til 11) betyder en halvering af huldiameteren, og at hularealet reduceres til en fjerdedel svarende til to blænder. Går man kun fra blænde 5,6 til 8 reduceres arealet til det halve svarende til én blænde. I alle tilfælde er det sådan, at det lys, der slippes ind til filmen, er proportionalt med blændehul gange eksponeringstid. Fordobler vi hullets areal, vil kameraets automatik svare igen med at halvere tiden og derved sikre, at det stadig er den korrekte, totale mængde lys, der slipper ind.

Til at beskrive et objektiv bruger man også et f-nummer, men kun det f-nummer, der svarer til den minimale blændeværdi (altså største blændehul). Således ser man ofte objektiver beskrevet som f.eks. 28/2,8 et objektiv med 28 mm brændvidde (="vidvinkel)," hvis største blændeåbning (totalt åbent) er 2,8. For os som fotografer har dette ekstremt stor betydning - langt større end om kameraet er high-tech autozoom eller et 25 år gammelt manuelt fokuserende Nikon F3. Eksempelvis vil (alt andet lige) en 28/2,8-linse altid tegne skarpere end en med karakteristikken 28/4, også selvom begge objektiver sættes til f5,6. Alene fordi det næsten altid er en fordel med stor dybdeskarphed, vil et 28/2,8 derfor være at foretrække frem for en 28/4. Et lille f-tal på et objektiv er altså godt, og et objektiv med karakteristikken f1,8 kan altid tegne skarpere end en med f3,5, som igen er bedre end en på f5,6. Zoom og faste linser

Den slags skal huskes, når du skal ud og vælge objektiver, for også her er fotopusherne nogle værre hundehandlere. Samtlige billige SLR’er leveres i vore dage med et ringe zoom-objektiv, og brugtvognsforhandleren på den anden side af disken indrømmer kun nødigt, at det måske ikke er en Rolls Royce, ens kamera er født med. ”Meeeeeen, den er mindst lige så god og meeeeget billigere”. Vrøvl! Der er mange grunde til, at en Rolls er dyrere end en Morris Mini. Som fotografer er vores råstof jo lys, og zoomlinser har det med at spise ganske meget af netop lys. Det ses ved, at minimumblænden for de fleste zooms ligger mellem f3,5 og f5,6, mens gode faste objektiver let klarer f2,8 og mange gange ned til f1,4 eller sågar f1,2 for 50 mm normalobjektiver. Alene derfor er faste linser en klar fordel, om end der findes gode og lysstærke (og særdeles dyre) zooms, men det er desværre ikke dem, der følger med de billigste spejlreflekskameraer, når man køber dem. Nikons 80-200/2,8 eller 17-35/2,8 er glimrende eksempler, men koster desværre begge på den rigtigt uheldige side af 15.000 kr. og har det med ikke at blive inkluderet i en kamerapakke til 3.995.

Generelt er zooms dårligst, når de går helt nede fra vidvinkel til tele (f.eks. fra 28-80 mm), mens det teknisk set er lettere at lave en god zoom i det rene teleområde (f.eks. 80-200). Svaghederne viser sig altid under ringe lysforhold, mens man ved skarpt dagslys kan få fremragende billeder ud af ret ringe objektiver. Ved f16 tegner alle objektiver skarpt, mens forskellen mellem gode og dårlige linser bliver langt større ved f5,6 eller 2,8. Dette er sikkert er årsagen til, at mange ikke opdager, hvor ringe optik de egentlig har, for tager man kun billeder i høj sol, bliver alting jo godt.

En anden generel egenskab ved linser er, at centrum af billedfeltet altid tegner rimeligt skarpt, mens det kniber mere med skarpheden i kanterne, og naturligvis er det de ringeste og billigste zooms, hvor forskellen er mest graverende. Ikke overraskende har dette langt størst betydning ved diasbilleder, mens papirfolket kan være mere ligeglade. En god hjemmeside til evaluering af kvaliteten af objektiver af næsten alle tænkelige mærker er den svenske www.photodo.com. De har (under linket ”products”) simpelthen testet over 900 forskellige objektiver, heraf masser af originale og uoriginale zooms, og disse dumper stort set alle sammen. Topkarakteren 4,8 (af 5,0 mulige) scores af en fast Canon 200 mm, men alt over 4,0 er fremragende, og det er der altså ingen lavpriszoom, der kommer bare i nærheden af, slet ikke hvis man går lidt ud i kanterne af billedfeltet. Klik ind på Photodo.com, og sammenlign kurverne for f.eks. Vivitars AF 28-210/3,5-5,6 (karakter 0,9) med en Nikkor AF 50/1,8 (karakter 4,4), og bliv overbevist.



Dark Side of the Moon

Men hvorfor er det egentlig sådan? Tjah, linser består jo logisk set af en masse glas (eller plast), og en zoom har gerne 12-13 eller endnu flere lag glas i sig, mens et fast objektiv måske er nede på 5 eller 6. Enhver brydning af lyset medfører en lille opsplitning af lysets langbølgede, rødlige stråler og de kortbølgede, blålige toner ganske som gennem et prisme, hvilket forsiden af Pink Floyds fremragende skive ”Dark Side of the Moon” så glimrende viser.

Jo flere lag glas, lyset skal igennem, jo flere brydninger kommer der, og jo større spredning komme der mellem langbølget og kortbølget lys. Fotohandleren vil utvivlsomt sige, at den forskel er der ikke mere, for alt glasset i objektivet er blevet superhyperantirefleksbehandlet med dobbelt overliggende knastaksel og undervognsvask. Den slags hjælper utvivlsomt, men lysets brydning kan selv ikke den bedste antirefleks gøre noget ved. Det er jo derfor , vi overhovedet har alt det glas i linserne: for at bryde lyset!

Det er altid godt med lidt objektiv rådgivning fra nogen, der ikke forsøger at sælge en et kamera, og interessant nok er det ikke altid de originale mærkevarer, der scorer højest hos photodo.com. I ”gamle dage” var det ellers altid linser af originalmærkerne, der var skarpest, men anerkendte ”piratmærker” som Sigma og Tokina er efterhånden slet ikke så ringe endda, og f.eks. er Sigmas 24/2,8 bedre hos photodo end Nikons egen 24/2,8 og til den halve pris. Tamron er generelt lidt ringere, mens Vivitar og de fleste andre scorer endnu værre. Er billedkvalitet ens højeste ønske, bør man derfor bide i det sure æble og investere i et par faste linser snarere end en zoom.

Ulempen er så, at man ikke bare kan stå stille og ramme sit billede ind efter forgodtbefindende. Endvidere skal man altid fumle rundt med et par løse linser i tasken, og risikoen for sand og støv i kassen stiger i takt med antallet af objektivskift. Igen: vurder om det er det værd at få den perfekte billedkvalitet. Er du til milde kompromiser, så sats på en zoom, men hold dig fra de allerringeste. Man får desværre, hvad man betaler for, og det er ikke ret meget, hvis det samlede objektivbudget hedder 1.000 kr.

Når zooms er bedst: I teleområdet (< 50 mm) og med passende stor diameter
til at slippe masser af lys ind. Desværre fås den slags sjældent billigt!

 

Valg af brændvidder

Og hvor mange og hvor lange objektiver skal man så tage med på rejsen? Det kommer an på, hvor man skal hen, og skal man f.eks. på østafrikansk safari, er det direkte dumt at tage af sted uden en god tele på 200 mm eller derover. Alene derfor er minikameraerne usmarte, da de sjældent går til over 135 mm. En fast 35 mm vidvinkel eller så er fin til landskaber, og så behøver man faktisk ikke mere! Er man på zoomholdet, vil en 80-300 mm være smart, mens man i den lave ende kan overveje en 28-80 og leve med den lidt forringede billedkvalitet. Og så glem lige alt om at købe en 28-200 zoom! Både Tamron og Vivitar har sådan en på programmet, men de er rædsomt ringe og kan bestemt ikke anbefales.

Skal man primært være i storbyer eller (som jeg meget ofte) ud blandt sære stammefolk, er en lang tele nærmest overflødig, og man vi være langt bedre tjent med et par korte objektiver. Folk har det efter min mening med at bruge for lange linser, og snarere end en tele er en god vidvinkel i særklasse det mest brugbare (og det mest vanskelige objektiv), man kan investere i. Tag aldrig af sted uden en vidvinkel, især ikke hvis du tager diasbilleder, hvor billedstørrelsen alene gør, at du ikke skal helt så tæt på for at se, hvad der foregår. Jeg selv har gennem de seneste 10-12 år taget 75 % af alle mine billeder med en fast 24 mm vidvinkel suppleret med en lige så fast 50 mm normal til portrætter, mens mine lange teler statistisk set bruges til mindre end to billeder dagligt. Zoomfolket, der ikke skal ud i naturen, kan her vælge en 28-80 og kan fint glemme alt andet også den perfekte billedkvalitet.

Url to this pages:
http://nade.dk/web/nade/site.nsf/FramesetHP?readform&wmain=files/Intro_Til_Objektiver