Foto: Arko Datta
Af Per Folkver

»JEG KAN IKKE HA' DET«, sagde Ditte ude i skranken og pegede på Arko Dattas billede af den sørgende kvinde, der ligger på en strand. »Det er for smukt«, syntes hun. »Fotografen, der tog billedet, opfatter sig selv som kunstner«, sagde Martin Krasnik, da han i torsdags holdt åbningstalen i Øksnehallen, hvor årets World Press Photo hænger. Og Krasnik mente det ikke som en ros. »Jeg stod og kiggede på billedet meget længe, kunne ikke rive mig væk ... «, skrev Kim Bildsøe Lassen i sin anmeldelse af udstillingen. Billedet gjorde et stort indtryk på ham.

Jeg har været med til at vælge billedet, fordi jeg sad i juryen, som i februar tilbragte en uge med at se 16.000 billeder igennem. Arko Dattas vinderbillede blev enstemmigt valgt som årets World Press Photo vinderbillede.

Hvordan skulle Arko Datta have fotograferet den sørgende kvinde? Skulle han havde taget det på en 1/8 sekund, så det var rystet, underbelyst det, komponeret det så kun halvdelen af kvinden var med? Eller? Billedet kommunikerer, fordi det er smukt, ikke fordi det er for smukt.

Der findes fotografier, der skildrer rædsler og ubærlige tragedier, eller bare grimhed, men der findes ikke grimme fotografier. Ingen kan tage et grimt billede, og skulle det lykkes, så kan det ikke aflæses. Kan et billede ikke aflæses, eksisterer dets historie ikke. Fotografiet skal gøre sig brugbart ved at kunne afkodes og tolkes af læseren.

Anklagen mod fotografiets søgen mod det æstetisk perfekte er relevant og vigtig. Relevant fordi unødig æstetiseren kan stille sig i vejen for den historie, billedet fortæller, og vigtig, fordi der næsten ikke findes noget værre end fotografer, der kun fotograferer for at vise, hvor dygtige de er. Deres billeder er ofte kendetegnet ved manglende respekt for dem de fotograferer; de ser på andre mennesker, som vi ser på dyrene i zoologisk have. Uden respekt.

Et billede kan ikke blive for smukt, for kun ved hjælp af en indre orden kan det fortælle sin historie. Til gengæld kan det selvfølgelig være ligegyldigt - også selv om det er smukt. Et fotografi kan glamourisere, og forskønne, og på den måde fjerne fokus fra motivet. Da den amerikanske hær ved Irakkrigens start sendte smukke solnedgangsbilleder med hangarskibe i forgrunden, bragte vi dem ikke i Politiken. Ikke fordi billedet var for smukt, men fordi budskabet var fordækt.

Smukt eller grimt, godt eller dårligt, aflæseligt eller ikke aflæseligt. Måske ord for det samme. Tilbage står, at billedet skal røre os, og at det aldrig er billedets tekniske kvalitet, der er afgørende for, om det får betydning, når vi ser på det.

Url to this pages:
http://nade.dk/web/nade/site.nsf/FramesetHP?readform&wmain=files/Kan_Det_Blive_For_Smukt